Top
Menu Luk
Asfalt

Asfalt


Sjove fakta om asfalt

Det er nok de færreste, der leder efter sjove fakta om asfalt, men skulle du alligevel sidde med en lille nørd i maven, eller skal du forberede dig til jeres næste quiz-aften, så læs med her.

Asfalt er kun en del af asfalten

Når vi i daglig tale taler om asfalt, mener vi næsten altid den, der ligger ude på vejen. Når vi snakker om, at der er lagt ny asfalt, at asfalten skal lappes eller når en vej skal asfalteres, snakker vi ikke nødvendigvis om det samme, selvom vi mener det samme. En asfaltør ved, at der er forskel på asfaltbelægninger, og at det afhænger af, hvor asfalten skal lægges.

Kompositionen i asfalten er yderst vigtig, fordi det har betydning for, hvor slidstærk den er.

Asfalt er egentlig kun en del af den belægning, du ser ude på vejene. Det er den sorte del, der også kaldes bitumen. Bitumenen blandes med andre ting som salt, grus og granitsten for at give asfaltbelægningen en vis komposition.

Få mere information om asfalt her

Det er naturligt forekommende

Det her er der ikke mange, der ved, men asfalt er faktisk naturligt forekommende. Asfalt, eller bitumen, udvindes af råolie. Visse steder i verden er råolie strømmet op til overfladen, hvor de letteste dele af olien er fordampet over tid. Det efterlader asfalt.

Fordi materialet er naturligt forekommende, har det også været brugt i flere tusinde år. Det er også noget, som ikke mange ved. Asfalt har blandt andet været brugt til mørtel mellem mursten til huse. Det har også været brugt til at tætne for vand, fordi materialet er vandtæt (fordi det er oliebaseret). Blandt andet har man brugt asfalt til at tætne kurve, så man kunne transportere væsker, og det har været brugt til at tætne både. Tjære har en lignende historie, men tjære og asfalt er faktisk meget forskelligt. Hvor asfalt stammer fra råolie, stammer tjære fra afbrændingen af kul. Så ved du også det.

Asfalt skaber varmeøer

Har du heller ikke lyst til at gå barfodet på en asfalteret vej om sommeren? Der er nok fordi, du ved, hvor varm vejen bliver. Farven sort reflekterer ikke solens stråler særlig godt, og derfor suger sorte belægninger varme til sig. Det gælder både veje og hustage. Materialer som asfalt og mursten er desuden gode til at holde på varmen, og derfor fortsætter de med at være varme, selv efter at solen går ned.

Det har ført til, at man har fundet såkaldte varmeøer over og omkring større byer, der har mange veje, mørke bygninger og hustage. Varmeøer? Lyder det ikke lidt moderne? Jo, det gør det måske. På engelsk hedder det Urban Heat Islands, og det betyder helt kort, at der danner sig en form for varmezone over og omkring byen.

Det påvirker blandt andet de omkringliggende økosystemer, fordi at regnvand vil blive opvarmet, når det løber igennem eller faldet i byen. Derfor løber det videre ud i naturområderne, der er meget følsomme over for selv de mindste temperaturskift. Desuden betyder det, at vi om sommeren bruger ekstra meget energi på at holde os nedkølet. Det påvirker vores årlige energiforbrug, og i disse klimatider, hvor vi har ekstra meget fokus på energiforbrug, er varmeøer altså en faktor. Varmeøerne kan afhjælpes ved, at vi bruger færre mørke materialer til eksempelvis belægning. Der forskes blandt andet i at bruge et andet bindingsmiddel til vejbelægning, så veje ikke nødvendigvis behøver at være sorte.